Vores udvalgte kollektion
Historien bag Warming's View of Life
Navnet er Warming, Michael
Warming.
Jeg laver tegninger i blandt andet retrostil – fra de små kort, til de helt
store plakater.
I skoletiden var jeg meget aktiv, men bare ikke liiige med dét, læreren
fandt passende. Jeg ville langt hellere sidde for mig selv, imens stregerne og
fantasien førte til små skæve portrætter, af sjove mænd og damer. Jeg har holdt
pauser imellem, men har nu for alvor besluttet, at gøre noget mere ud af det.
Jeg har fundet ud af, at passionen bag tegningerne og den ro og nydelse jeg
finder ved tegning, er en behagelig kontrast til dét jeg laver i min dagligdag,
som gartner.
Jeg kan faktisk slet ikke lade være med at tegne igen!
Jeg har dog én udfordring, jeg har nemlig en tendens til at flette god
(dårlig) humor ind i mine tegninger, en tendens, du som kunde vil møde og ikke
mindst, grine af (forhåbentlig). ;-) Jeg mener nemlig, at livet sgu er for kort
til at kede sig og tage det hele for alvorligt – vi skal have det sjovt og vi
skal have det godt!
Så hvis du tænker, at du har brug for, at smide en lille hentydning til en ven,
kollega eller et familiemedlem, med en tegning og rammende citater, så er det
nu, at du skal tage et kig på mit udvalg af kort og plakater.
Du har også den mulighed at sende et par billeder af vedkommende, samt
information om deres præstationer gennem livet – så laver jeg meget gerne en
”præcis” tegning, at den stakkel der står for skud.
Så…Sig til hvis du har særlige ønsker, så skal jeg forsøge at ramme plet -
så meget som min humor nu tillader det, vel at mærke.
De bedste hilsner fra
Hr. Warming
